Restaurant Frederiksberg

På vores Michelin-restaurant formel B på Frederiksberg har vi igennem snart to årtier dagligt leveret madoplevelser til vores gæster, lidt udover det sædvanlige. På vores restaurant Frederiksberg er konceptet enkelt og målet ligeså: at præsentere et simplet køkken, i uformelle rammer, hvor alle føler sig velkomne. På formel B er vi drevet af at opnå det optimale på baggrund af det enkle, og derfor er visionen i køkkenet altid en søgen efter kvaliteten i den enkelte råvarer.

 

Råvarer med fokus på kvalitet

Ambitionen om at servere bæredygtige og kvalitetsbevidste måltider er en afgørende prioritet på vores restaurant centralt på Frederiksberg. Derfor har vi igennem årene udviklet et tæt samarbejde med vores leverandører, der hovedsageligt er små, danske råvarerproducenter. Et stort fokus har været, nøje at udvælge producenter med respekt for bæredygtighed og naturen. På den måde sikrer vi, at kvaliteten og produktionen af vores råvarer er i overensstemmelse med ambitionen for formel B.

Et besøg på vores restaurant er alt andet end særlige regler, specifikke dogmer og tvungne menuer. Vi sætter en stor dyd i hele tiden at udvikle vores menukort, der derfor løbende udskiftes i takt med, at sæsonen skifter og nye idéer i køkkenet opstår. Smagen og den enkelte råvarer er dog altid i fokus, når nye retter udvikles til menukortet hos formel B.

Restaurant Frederiksberg

Åbningstider

Mandag – Lørdag

17:30 – 00:00

Søndag

Lukket

Adresse

Vesterbrogade 182

1800 Frederiksberg C

Telefon

+45 33 25 10 66

Et hyggeligt åndehul midt på Frederiksberg

Vores restaurant på Frederiksberg holder til i smukke og intime lokaler på Vesterbrogade, hvor atmosfæren, hyggen og ikke mindst komforten altid er i højsædet. Træd indenfor i vores uformelle rammer, der er et hyggeligt åndehul midt i byens travlhed. Vi sætter altid en ære i at skabe uforglemmelige oplevelser for vores gæster. Om du har inviteret din kære på middag eller du skal fejre din fødselsdag for hele familien, skaber vi i fællesskab de rammer, der omslutter en hyggelig aften med god mad, nøje udvalgt vin og uhøjtidelig stemning.

 

Vin til enhver smag

I vores vinkælder, der kan ses gennem store glasvinduer fra vores hyggelige lokaler på restauranten på Frederiksberg, finder du vine for enhver smag og ethvert budget. En vinkælder vi er meget stolte af, og som opbevarer eksklusive vine i absolut topklasse. Priserne er imødekommende, fordi vi gerne vil dele fornøjelsen af vores store samling med vores gæster på Frederiksberg. Vores vinproducenter er ligesom vores råvareproducenter nøje udvalgt. Igennem årene har vi flere gange besøgt vores vinproducenter, så vi i dag har opbygget personlige relationer til dem. Derfor kan vi tilbyde et helt særligt kendskab til den  vin, vi serverer på formel B.

 

Restauranten hvor det hele startede

Bag vores hyggelige restaurant på Frederiksberg, hvor simpel gastronomi, god vin og uhøjtidelig stemning går hånd i hånd, står køkkenchef Kristian Arpe-Møller og restaurantchef Rune Amgild Jochumsen. Med et målrettet fokus og benhårdt arbejde har formel B siden 2003 sat et stort aftryk på den danske restaurantscene. Det hårde arbejde har medført, at vi siden 2004 har haft en stjerne i den højtærede Michelin guide. En stjerne vi er meget stolte af. 

For køkkenchef og restaurantchef, Kristian og Rune, er målet dog ikke længere blot stjerner. I løbet af deres deres mangeårige samarbejde, har de to ildsjæle nemlig fundet glæde og drive i at fokusere på den enkelte, den ærlige og den uhøjtidelige madoplevelse, hvor gæsten altid er det altoverskyggende fokus. 

Vi glæder os til at byde jer velkommen hos formel B på Frederiksberg.